KONVENTIONEL KVINDELIGHED. 21 den individuelle Samvittigheds Frihed og Ret til at vælge paa Trods af gældende Sæder og Skikke. I denne Strid, der aldrig vil ophøre, gælder det at af- gøre, hvad der er virkelige og hvad blot konventionelle Hindringer for en skønnere Frihed, dybere Sandhed, større Oprindelighed og et rigere Indhold i Livet. Det er imidlertid ikke alene gammel Konventionalisme, der trænger til at udryddes. Indenfor ethvert Parti, enhver Omgangskreds dannes der let saadanne Samlinger af døde Fordomme, smaalige Bevæggrunde og uselvstændige Vaner. Det er altid hos Kvinderne, Konventionalismen naar sit Højdepunkt. Thi Konservatismen, dette for Kvinden saa uendeligt betydningsfulde Instinkt, bliver desværre ofte tillige en Støtte for Konventionalismen. Kvinderne er endnu sjældent saa personligt udviklede, at de, i hvad de vil vælge og bevare, forstaar at skælne mellem Skin og Virkelighed, Form og Indhold; og selv om de forstaar at skælne, saa har de endnu sjældent Mod til at vælge Indholdet og Virkeligheden, dersom Flertallet erklærer sig for Formen og Skinnet. I de sidste Aartiers Literatur — om og tildels endog af Kvinder — raader der imidlertid en stærk Opposition mod Konventionalismen. Denne Opposition er fremfor alt rettet mod det forældede Kvindeideal, overensstemmende med hvilket Selvfornægtelse endnu anses for Kvindens ypperste Egenskab, og imod det forældede Sædelighedsbegreb, ifølge hvilket Kærlighed uden Ægteskab anses for usædelig, men Ægteskab, selv uden Kærlighed, for sædeligt. De Kvinder, der hylder det nye Ideal »Selvhævdelse i Selvhengivelse«, møder hos Nutidens Kvindesagskvinder