KONVENTIONEL KVINDELIGHED. 25 Kvindernes Lønninger forhøjes, men forhøjes ogsaa Kvin- dens Arbejdsværdi i Forhold hertil? Kan man over- hovedet forlange, at Flertallet af disse Kvinder, der sidder bøjet over en Pult, skal vie deres Gerning en levende Interesse, naar deres sande Væsen først vilde komme til sin Ret, om de sad bøjet over en Vugge? — Det er f. Eks. godt, at selv velstaaende unge Piger ønsker en Virksomhed. Men er det ogsaa et Gode, at de, fordi de kan nøjes med ringere Betaling, tager Arbejdet fra mere kompetente fattige Kvinder og Mænd, som maa forlange højere Løn, fordi de er henviste til helt at leve af deres Arbejde? Med alle disse og mange andre Spørgsmaal ube- svarede er det i Øjeblikket ligesaa vel Konventionalisme ubetinget at glæde sig over alle de Kvinder, der bliver Studenter eller for at opnaa ydre Virksomhed forlader et Hjem, hvor de godt kunde behøves, som det i vore Bedstemødres Tid var Konventionalisme at paastaa: at Køkken, Barnekammer og Selskabssal var Kvindens eneste rette Sfære. Endnu véd man ikke, om Kvinden fysiologisk og psykologisk set udvikles til mere Sundhed og Harmoni ved Kapløbet efter Brød. Kvinden er et nyt Emne for Forskningen, og først Aarhundreders fulde Frihed til Arbejdsvalg og personlig Udvikling kan afgive Stof til velbegrundede Slutninger. Adskilligt tyder dog paa, at der altid vil findes en paa fysiske Uligheder grundet uudslettelig psykisk Forskel mellem Mand og Kvinde; en Forskel, som rimeligvis vedblivende vil gøre hende til den Skabende paa Familjens Omraader, medens han fortrinsvis bliver den Skabende paa Kulturens øvrige