KONVENTIONEL KVINDELIGHED. 35 eller Sædelighedens Navn. Imorgen bliver vi paa samme Maade uretfærdige eller uærlige mod et Menneske eller mod vor egen Følelse — en Uretfærdighed, en Uær- lighed, der kan faa Indflydelse paa et hélt Livs Skæbne. Tilværelsens Sum af aandelig Rigdom og aande- lige Værdier forringes, fordi vi ikke til det Hele skænker, hvad dybest er vort Eget. Thi lad dette være meget eller lidt, rigt eller ringe: hvad vi selv har følt eller tænkt, er betydningsfuldere for Andre, end vor Efter- snakken af selv den ypperste Autoritet. Og i de Til- fælde, hvor vi er nødt til at støtte os til Autoriteter, kan vi i hvert Fald lægge Personlighed for Dagen ved vort Valg af dem, og ved ærligt at bekende vor Gæld til dem. Ingen kan naa at tilegne sig mer end en ringe Del af Kulturens Resultater, og kun i visse Tilfælde kan man danne sig fuldt selvstændige Meninger. Men man kan Alle lære at indse, at det er et af Tegnene paa Dannelse: ikke at dømme om Sager, man ikke kender. Lad den gode Smag slaa fast, at ligesaavel som man giver Afkald paa at bære falske Juveler, naar man ikke ejer ægte, ligesaavel afstaar man fra at dømme om Personer eller Emner, som man ikke ved egne Ind- tryk har dannet sig en Mening om. Naar man begynder at anse denne Ærlighed for Tegn paa aandelig For- finelse, har Kvindens Kultur gjort et næsten ligesaa stort Fremskridt, som da hun havde lært at læse. Thi næst efter Muligheden for at skaffe sig Kundskaber og Ind- sigter, staar i Kulturværdi Evnen til at indse og Modet til at tilstaa, hvilke Kundskaber og Indsigter man ikke har. 3*