- Project Runeberg -  Tankebilleder /
34

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kvinderne - Konventionel Kvindelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 KVINDERNE. Niveau, skæmmer deres Karakter og tilsidst forfusker deres Personlighed. Den, der gør Fordring paa at være en fin Kvinde, beviser dette blandt andet ved at undgaa al laant eller falsk Luksus. Hun foragter at virke ved det blot Til- syneladende og undgaar derfor saavel i sin Klædedragt som i sit Hjem al uægte Pynt. Men samme Kvinde udgiver kækt paatagne Anskuelser og eftersnakkede Meninger for sine egne. Og, ejer hun end en ny, selvtænkt Tanke, en varm, umiddelbar Følelse, saa vover hun ikke at give denne tilkende. Og andre Eftersnakkere fører da hendes Forfalskninger videre fra Kres til Kres. Saaledes dannes »den almindelige Mening« om de sarteste Livsproblemer, de alvorligste Livsgær- ninger. Saaledes gøres de herligste Handlinger tvivl- somme, de smudsigste Ærekrænkelser tilforladelige. Saa- ledes fortættes Luften af de Sandskorn, under hvilke et Menneskes Værk eller Ære begraves. Men det Værk eller det Rygte, der er saaledes begravet, kan atter graves frem. I Længden bliver det kun Eftersnakkerne selv, der bukker under. Thi det Ene staar i Forbindelse med det Andet. Ingen lever ustraffet paa anden Haand. Vi kan ikke intellektuelt komme frem ved Laan, uden at vi ogsaa moralsk bliver mindre samvittighedsfulde. Idag er vi uretfærdige mod en Bog, et Maleri, eller et Drama, idet vi bedømmer dem efter Andres Ord, eller idet vi ikke vover at vise den Glæde, de har foraarsaget os, dersom Kritiken ikke tillader, at vi glæder os; eller vi er uærlige, idet vi hykler en Forbitrelse, vi ikke føler, men som Andre forlanger, at vi skal føle i Smagens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 23:33:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free