KVINDELIG SÆDELIGHED. 39 udelukker al Delen mellem Flere, saavel som mellem Hjærtets og Sansernes Krav. Kyskhedens Væsen er — sagt med George Sands dybsindige Ord — »ne pouvoir jamais ni tromper l'åme avec les sens, ni les sens avec l'åme.« Helhed er dens Krav som dens Kende- tegn. Og kun denne Kyskhed bør kendetegne det Familjeliv, der i Fremtiden skal danne Grundvold for Folkenes Lykke. Det var derfor dybt berettiget, da Literaturen i Alnaturens Navn vendte sig mod den hyperidealistiske Splittelse, der gjorde Hjærtets Kærlighed til det Høje og Sansernes til det Lave, og da den krævede, at Kvinden ikke blot skal vide, hvad en hel Kærlighed er, men at hun, naar hun elsker, ogsaa skal ville den. Mægtige Stemmer har — lig George Sand og Almquist — Tid efter anden hensynsløst kaldt Ægte- skabet usædeligt, ikke blot naar det blev indgaaet, men ogsaa naar det blev fortsat uden gensidig Kærlighed. Der er herved kaldt en renere Bevidsthed tillive med Hensyn til Betingelserne for den ufødte Slægts Til- bliven, saavel som for Mandens og Kvindens personlige Værdighed. Og man vil tilsidst naa saa vidt, at ingen fintfølende Kvinde bliver Moder, uden ved gensidig Kærlighed, og at dette Moderskab — lovviet eller ikke — betragtes som det eneste ægte, alt andet derimod som uægte. Da vil der hos Menneskene vaagne en saa levende Følelse for »Generationens Hellighed«, et saa- dant Instinkt for, hvad der betinger Slægtens Sundhed, Styrke og Skønhed, at ethvert ægteskabeligt Samliv, der opstaar af verdslige eller blot sanselige Motiver, af Fornufthensyn eller af Pligtfølelse, — ethvert saadant