40 KVINDERNE. Ægteskab anses for, hvad Almquist kalder en forbrydersk Forfalskning af Livets højeste Værdier. Det Samme gælder ethvert ægteskabeligt Samliv, der fortsættes under den ene Parts Tvang, Lede eller Resignation. Man vil blive gennemtrængt af Bevidstheden om, at hele den etiske Anskuelse, der nu i og ved Ægteskabet giver den ene Ægtefælle Ret over den Andens Personlighed, er en raa Overlevering fra lavere Kulturstadier, og at Alt, hvad der i Samlivet gensidigt udveksles mellem Mand og Kvinde, kun kan være Kærlighedens frie Gave, og aldrig kan fordres som Ret af nogen af Parterne. Man vil komme til at indse, at kan den ene Ægtefælle ikke længer i Kærlighed fortsætte Samlivet, saa bør det kunne ophøre, og at alle for bestandig bindende Løfter, vedrørende vort Følelsesliv, er Vold, øvet mod vor Personlighed, eftersom vi ikke kan bære Ansvar for, at vore Følelser undergaar Forandring. Vil end dette nye Sædelighedsideal i Begyndelsen komme til at virke opløsende paa mange uægte Ægteskaber, og vil det end derved fremkalde megen Sorg og Lidelse, saa er al denne Lidelse dog nødvendig. Den hører med til Gen- nembruddet af den nye erotiske Etik, der skal hæve Menneskelivet paa det Omraade, hvor nu Slavesind og Sløvhed under hellige Navne fornedrer Mand og Kvinde, hvor den sociale Konvention lovbeskytter Prostitutionen jevnsides Monogamiet, lader Forføreren, men ikke den Forførte beholde Samfundets Agtelse, og hvor en ugift K v i n d e , d e r i K æ r l i g h e d b l i v e r M o d e r , k a l d e s f a l d e n , men hæderlig den gifte Kvinde, der uden Kærlighed føder Børn til den Mand, der har købt hende.