50 KVINDERNE. at blive mere ærlig baade i Livet og Literaturen, og at Mændene mere ivrigt lytter, naar Kvinden fortæller noget om sig selv. Mændene har fordret — og med Rette — at Kvinderne skal lære af deres Bekendelser om Konflikterne mellem Mands- og Kvindevæsen. Men den konventionelle Opfattelse af kvindelig Renhed har skræm- met Kvinderne fra at give Mændene dybere Indblik i deres erotiske Livserfaringer. Først naar Kvinderne begynder at tale Sandhed, vil Literaturen alsidigt kunne belyse de endnu ukendte Dyb i Kvindens erotiske Temperament. Hidtil har det næsten udelukkende været af mandlige Digtere, man har faaet noget at vide om Kvinden. Jo nærmere disse Digtere har staaet Livet, jo mere har de set det højeste Udtryk for det evigt Kvindelige just som de største kvindelige Digtere har set det: i den erotiske Kærlighed og Moder- kærligheden. Og Helheden i Kvindens Hengivelse har for dem været Højden af hendes Kyskhed. Det er de store Digtere, der har lært og bestandig lærer Ungdommen højt at ære »Alherskeren Eros«. Dette Sædelighedsprogram er det eneste, der har en Fremtid. Kun ved at følge det, vil det efterhaanden lykkes at forhindre, at den erotiske Følelse optræder som brutal Drift, eller at Ægteskabet bygges paa en flygtig Tilbøjelighed. Et negativt Renhedsideal — selv inkarneret i Jesu Skikkelse — kan ikke varme og derfor heller ikke i Længden værne en Ungdom. Det Eneste, der har en ikke blot underkuende, men tillige omskabende Magt over den brutale Drift, er en højere Følelse, der hører til samme Livssfære som Driften selv.