KVINDELIG SÆDELIGHED. 49 Livet. Nu derimod tror saa mangen En, at en Dønning af Beundring, Taknemmelighed eller Medfølelse er hele Havet, at Genskær fra en Andens Ild er selve den hellige Ild. Ingen kan med Bestemthed forudsige de endelige Resultater af den Følelsens og Sædernes gennemgribende Omdannelse, der nu foregaar. Et er dog utvivlsomt: at Faren for Menneskenes Fremtid næppe ligger i, at det nye Ideal vil medføre almindelig Tøjlesløshed. Langt snarere da en saa individuel, differentieret og forfinet Kærlighed, at den erotiske Lykke bliver stedse vanske- ligere at finde og at Kærlighedens Idealister-langt oftere foretrækker Cølibat fremfor et Kompromis med deres store Krav paa den sympatiske Kærlighed. Alt nu har en og anden Gang Erfaringen af, ofte kun Drømmen om denne for Sjælens fineste Nuancer, for Sansernes fineste Vibreren sympatiske Kærlighed — en Kærlighed, der er altforstaaende Ømhed, altomfattende Inderlighed — hævet Tusinder af Menneskers erotiske Krav og erotiske Tilværelse op i en Sfære af langt uendeligere Længsel, langt mere hvidglødende Kyskhed end deres Samtidige. Slige Erfaringer eller slige Drømme er det, der allerede nu er begyndt at antage Form i Samtidens Kunst og Literatur. Rigtignok har den dybe Disharmoni mellem Mandens og Kvindens Væsen længe været Grundtema, i Særdeleshed i den moderne Lite- ratur. Men gennem de vilde, sønderrevne Tonegange klinger en ny Melodi, der vil svulme og stige og fylde Rummet med en endnu kun anet Harmoni. En af Betingelserne for, at denne Melodi kan blive saa fuldt tonende som muligt, er, at Kvinden begynder