KVINDELIG SÆDELIGHED. 5 5 * at opløse det, først da fremtræder det erotiske Problem i hele sin Alvor. Mange Fejltagelser, megen Karikatur, mange tragiske Misgreb vil naturligvis blive Følger af Friheden. Store Bølger har store Skumkamme. Et nyt Princip føres ikke ud i Livet, uden at det maa føre nye Forvildelser med sig. Men man kan alligevel være forvisset om, at Livets Love — og til dem hører den: at Lidelse bliver Følge af misbrugt Frihed — tilsidst vil formaa at bringe Alt inden for de rette Grænser. Intet har vel middel- bart havt mere Lidelse til Følge end Kristendommen, og vidste end Jesus, at dette vilde ske, han tøvede dog ikke, men gav Menneskene denne sprængende, ny- skabende Kraft. Men det er fremfor Alt Jesu Idealitet, der fattes hans nuværende Bekendere, den store Idealitet, der vover at tro paa Indholdets Magt fremfor Formens. Det er derfor ganske naturligt, at disse samfunds- bevarende Kristne møder det nye Sædelighedsideal med idel Frygt. De tror, at den Kvinde, der som bevidst Maal har »Selvhævdelse i Selvhengivelse«, vil miste den friske, umiddelbare Oprindelighed i denne Hen- givelse. De tror, at Ægteskabet vil gaa tilgrunde, der- som det ikke støttes af Baand og Bud, men kun af sin egen Livskraft. De tror, at Sædeligheden tilintetgøres, dersom Ungdommen lærer at se Kærligheden mellem Mand og Kvinde som det centrale Forhold i Livet. Denne Frygt og hundrede af lignende Art har alle en og samme Oprindelse. Det er den kristne Livsopfattelse, der har forrykket Antikens store, sunde, stærke Forvisning om Naturens Hellighed. Maria var »Jomfru-Moderen«, Jesus levede