KULTURDYRKNING. 73 flydelse paa saavel de produktive som de receptive Samfundslag. Den ringe Grad af Intensitet har mange Aarsager, af hvilke den mest afgørende er den, at man beholder de gamle Dannelses-Idealer og -Metoder, samtidig med at Massen af nedarvet Kundskabsstof stadig forøges. Følgen heraf bliver da, at hvad Dannelsen tilsigter, mindre og mindre er: at være — mere og mere; at vide. Men Dannelse er ikke, hvad vi véd: »Dannelse er, hvad vi har tilbage, naar vi har glemt alt, hvad vi har lært« — hvad vi har tilbage af Tanker, Idéforbindelser, Følelser og Fantasi- billeder, af alt dette, der højner og forfiner vor Livs- følelse. I Spisesalen paa Nutidens Jernbanestationer, hvor der omkring de overfyldte Borde kæmpes en uskøn Kamp for paa den mindst mulige Tid at faa det størst mulige Udbytte, gribes den ikke overdrevent Sultne af Længsel efter Landevejsrejsernes »Madkurv-Middage« — som man glad nød paa en fredelig Skovskrænt. Hvad man ser, og hvad man mindes, bliver uvilkaarlig til Symboler paa Nutidens — uden al Valg og Vragen — forcerede Slugen af et stort aandeligt Næringsstof og forrige Tiders langsomme, stilfærdige Gøren-sig-tilgode med et mindre. Manglen paa Sans for det kræsne Udvalg og for den personlige Tilegnelse som Grundbetingelsen for en ægte Dannelse — det er Nutidens store Raahed. Den foraarsager en Voldtagelse af Naturen, som man i Lys af Fremtidens Psykologi vil dømme paa samme Maade, som vi i Lys af Nutidens Fysiologi dømmer Middel- alderens kunstmæssige Produktion af Dværge.