72 LIVSBEHOV. ved, at de Frembringelser, der skyldes denne Skaberevne, kommer til at staa i saa nær Forbindelse med Folkets Kulturbehov, at de forhøjer og mangfoldiggør Livsfølel- sen for Alle. Nutidens rastløse Kulturarbejde foregaar under en relativt ringe Grad af Kulturdyrkning. Kvantitativt er Dyrkningens Resultater større end nogensinde; det ene nye Felt efter det andet opdyrkes, og Driftsmaaden bliver stedse mere fuldkommen. Men indenfor Kulturen som Agrikulturen bestemmes Udbyttet mindre ved Størrelsen af de Omraader, der er »under Kultur« — end ved denne Kulturs Intensitet. Det er Mangel paa Intensitet, der gør, at Kulturhøsten i vor Tid ofte ej engang giver ti Fold, og Mangel paa Sol, at den saa sjælden naar Fuldmodenhedens gyldne Tyngde. Og for det Over- flødige , Kulturdyrkerens egentlige Omraade, har Tiden hverken Blik eller Sans. Store Maal — det er Dyrkningens store, solstærke Drivkraft. Og er end enhver tidligere rig Kultur vokset op paa Velstands Grund, saa har dog ikke selve Rig- dommen, men andre højere Livsværdier været Kulturens endelige Maal. Men vor — Industrialismens — Tid har sat Sejr i den økonomiske Væddekamp som Livets højeste Maal, det mest aandsforladte. Mennesker har til- stræbt siden den forhistoriske Kamp for Tilværelsen. Tidens Mangel paa Kulturidealisme, kendelig alt paa de højere Omraader, hvor de nye aandelige Værdier skabes, springer stærkt i Øjnene paa de lavere, hvor Kulturværdierne blot tilegnes. Det er den ovenanførte Mangel paa Intensitet i Kulturen, der øver sin Ind-