78 LIVSBEHOV. bliver borte fra en Teater-Premiére, end at overvære den fra nogensomhelst anden Plads end den bedste, hvorimod det ikke i allerringeste Maade generer dem at laane et trykt Drama —- af Forfatteren selv! Denne for Sverrig ejendommelige Askese-Tilbøjelig- hed sænker vore Forfatteres aandelige og materielle »standard of life« og mindsker for dem Muligheden for en frisk, spontan Produktion. Dette bliver vort direkte Kulturtab. Men ved Siden heraf berøver den læsende Almenhed sig selv den finere Kultur, der vindes ved paa første Haand at kunne danne sig sin egen Mening, og i Ro tilegne sig et Værk, samt — dersom man føler sig fristet dertil — paany fordybe sig deri. En saadan finere Kultur er en Luksus, som sædvan- ligvis kun de tillader sig, der ikke har Raad til nogen anden. Nødes disse, for at følge med Tidens aandelige Liv, alligevel i mange Tilfælde til at laane sig frem, saa føler de dette løse forbigaaende Forhold til Bogen — dersom de finder den noget værd — som et stort Skaar i Nydelsen af den. Den Hensynsløshed, der gør sig gældende ved Be- handling af laante Bøger, viser ligeledes, hvor lavt Bøger hos os staar i Kulturværdi. Mennesker, der al- drig kunde stjæle en Øre, ødelægger ubekymret en Bog. Og de, der, uden at mindes derom, tilbageleverer en laant Bog, er langt færre, end de, der skriver n37e. Gaar vi nu fra Maaden at læse, købe og tage vare paa Bøger over til den Maade, hvorpaa de bedømmes, saa finder vi sjælden saa megen Agtelse hverken for egen eller Forfatterens Personlighed, at man venter