KULTURDYRKNING. 79 med at udtale sin Mening om en Bog — til man har læst den. Og af de Faa, der virkelig læser de Bøger, de bedømmer, hvor mange er der vel af dem igen, der har gjort sig den Ulejlighed blot i fem Minutter at gennemtænke deres Skøn, saa at de for sig selv eller Andre nogenlunde kan motivere, hvorfor de synes om eller ikke synes om en Bog? Den Almenhed, der, naar den kan læse Aviser — for ikke at sige, naar blot den kan læse rent — tillige tror sig istand til at kritisere, denne Almenhed staar i Virkeligheden ikke langt under den Slags professionelle Kritikere, hvem det lykkes paa een Spalte at forsynde sig mod mindst de fem af Budene, og hvem det des- uden — i Særdeleshed hertillands — lykkes at for- vrænge Folks Syn og Begreber saa grundigt, at det ikke bliver den Sort Kunst- og Literaturkritik, men Kunsten og Literaturen selv, der, som Heidenstam saa træf- fende siger; »betragtes som Forbrydelser, Loven ikke kan ramme!« Dog, der er endnu Kritikere, der opfatter deres Op- gave som kulturel, og Tid efter anden fremtræder os^saa v o hos os lovende Kunstneremner paa Kritikens Omraade. Men hvorledes tages der vare paa disse? Svaret er kort: de Fleste skriver eller har skrevet i Bladene. Det vil bl. a. sige, at naar Kritikeren har den ægte Kærlighed til Kunst eller Literatur, Musik eller Teater, saa at han ærligt vil nævne Svaghederne og frit vil juble over det Ypperlige og i begge Tilfælde vil grundigt motivere sin Dom da er der ikke sjælden Kulissehemmelig- heder, som fordrer, at een Præstation skal ties ihjel, en anden slaas ihjel, og at Strænghedens eller Begejstringens