KULTURDYRKNING. 8 l Kritikere, der ikke dømmer, før de med Forstaaelsens hele Energi har søgt at trænge ind i Værkets eget Væsen, og som ikke stiller sig selv foran, men nogle Skridt til Siden fra den Foreteelse, de belyser med deres Sympatis elektriske Glødelys; Kritikere, der giver store Synspunkter, aabner vide Udsigter ind i Samtidens aande- lige Liv og viser Vej til nye Dannelsesskatte — saa- danne Kritikere er det, Kulturen nu fremfor alt trænger til, men som den, paa nogle faa Undtagelser nær, savner, ikke mindst i de store Kulturlande. Hvad en eneste saa- dan Kritiker i stor Stil som Kulturmagt kan virke, det v é d i N o r d e n ialfald A l l e d e , p a a h v e m G e o r g B r a n d e s har øvet sin betydningsfulde Indflydelse. Jo længere Pressen lader sig nøje med at være Skaffer for den udannede Hobs Smag for Banaliteter 0» Bagateller, jo ringere bliver dens kulturdyrkende Værdi. Derfor besjæles de Kulturbevidste af Haabet om paany at faa en Presse, redigeret for det dannede Mindretal, et Haab, der ikke indeholder Mangel paa Hen- syn til »Massen« og dens Krav, men tværtimod Over- bevisning om, at Pressen kun paa denne Maade kan faa en dybt indgribende Betydning som Opdrager for Mas- sen. Er det virkelig saa sindssvag en Tanke, at Bladene engang kunde blive trætte af at krybe paa alle Fire for at være paa Højde med Publikum, og at de istedet der- for vilde vove en Rejsning? Samt at ialfald et eneste Blad ikke længer vilde »klippe« Nyheder, men hensyns- løst klippe dem af, saa at det istedetfor Menuer fra Fest- middage vilde vove at byde paa Studier i kulturelle Livsspørgsmaal og istedetfor at følge Harernes Spor under de svenske Efteraarsjagter vilde søge at efterspore Ideernes