82 LIVSBEHOV. Vej gennem de store Kulturlande; at det, hellere end at more Almenheden med Ulykkestilfælde, resolut vilde »kede den tildøde« med regelmæssige Meddelelser om videnskabelige, skønliterære og kunstneriske Begivenheder i Ind- og Udlandet? Det Blad, der f. Eks. var dristigt nok til mod Aarets Slutning at byde sine Abonnenter saadanne Forsagelsesuger, vilde med Antallet af sine Nytaarsabonnenter kunne levere det uvurderligste af alle statistiske Tal til Fastsættelse af Kulturniveauet. Det er uvist, hvorledes dette Tal vilde vidne, ikke mindst hertillands, hvor de faa Blade, der paa nogen Maade søger at virke kulturdyrkende, bedømmes, ikke efter deres Form, men kun efter deres »Farve«, og hvor, trods Mæcenvæsenet, ethvert kulturelt Tidsskrift bukker under for den samme Indifferens, som trykker Bog- markedet. Der hersker hos os en anden for Kulturen fjendtlig Grundsætning: Taushed med Hensyn til nye Ideer. Specialstudier bliver mere og mere en nødvendig Følge af, at Videnskabens Stof stadig vokser. Men af denne Specialiseren følger atter, at Videnskabsmændene isolerer sig fra andre Kulturomraader end deres eget, at de bliver fremmede for en syntetisk Betragtningsmaade, at deres egen Kulturdyrkning forsømmes, saa at deres Dannelse ofte savner Fylde og Harmoni, og at deres Synskres be- grænses til den Plet, de selv opdyrker. Men denne kulturelle Fare, der truer overalt, kan ikke forklare, at — hos os — selv de Videnskabsmænd, der ikke beherskes af denne Isoleringstendens, sjælden virker for den dybtgaaende Kulturdyrkning. I andre Lande er det ofte just de store Specialister, der fremmer