88 LIVSBEHOV. i sine nutidige Omgivelser, som en Appelsin paa en Kar- toffelmark, medens Arkitekturens Værker i Kunstens for- nemme Tider voksede organisk frem af Samfundets Livs- behov. Gør man Kundskabsmassen til Dannelseseksponent, saa er en Avisdreng i vore Dage dannet i Forhold til Antikens eller Middelalderens Borgere. Men paa hvilket ganske andet kulturelt Trin end selv Nutidens ledende Mænd stod ikke t. Eks. de Athenere, der villigt paa- tog sig Udgifterne ved Bygningerne i deres By, da Perikles gjorde dem det Tilbud at blive fri for Bekost- ningerne, men da ogsaa at miste Æren for Værket. Eller de Mænd, der frydede sig, naar den gotiske Kirke og Raadhuset i fuldbaaren Skønhed rejste sig over deres egne Boliger? Antikens og Middelalderens Borgere følte deres Sjæl hæve sig med hver Pille, hvert Spir paa Stadens offent- lige Bygninger, der saaledes blev Dannelsesmidler af dyb Betydning. Nutiden opfører de mest aandsfattige Byg- ninger, ja selve Kirken, der dog endnu siges at repræ- sentere hellige Øjemed, opføres sædvanligvis ved den billigste Entreprenør, den, der modtager Bestillinger pr. Priskurant og udfører dem pr. Dusin! Og naar det und- tagelsesvis er virkelige Kunstnere, der faar den Opgave at udføre et offentligt Arbejde, da vurderes Kunsten endnu saa ringe, at medens man sørger for, at baade Samtiden og Efterverdenen skal ihukomme Navnet paa Giverne, nævner man næppe Kunstnerne! — De »er jo betalte«, som der ved en saadan Lejlighed saa beteg- nende blev ytret. At den Del af hans Sjæl, som Kunst- neren har nedlagt i sit Værk, just er, hvad der gør dette