- Project Runeberg -  Tankebilleder /
88

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Livsbehov - Kulturdyrkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 LIVSBEHOV. i sine nutidige Omgivelser, som en Appelsin paa en Kar- toffelmark, medens Arkitekturens Værker i Kunstens for- nemme Tider voksede organisk frem af Samfundets Livs- behov. Gør man Kundskabsmassen til Dannelseseksponent, saa er en Avisdreng i vore Dage dannet i Forhold til Antikens eller Middelalderens Borgere. Men paa hvilket ganske andet kulturelt Trin end selv Nutidens ledende Mænd stod ikke t. Eks. de Athenere, der villigt paa- tog sig Udgifterne ved Bygningerne i deres By, da Perikles gjorde dem det Tilbud at blive fri for Bekost- ningerne, men da ogsaa at miste Æren for Værket. Eller de Mænd, der frydede sig, naar den gotiske Kirke og Raadhuset i fuldbaaren Skønhed rejste sig over deres egne Boliger? Antikens og Middelalderens Borgere følte deres Sjæl hæve sig med hver Pille, hvert Spir paa Stadens offent- lige Bygninger, der saaledes blev Dannelsesmidler af dyb Betydning. Nutiden opfører de mest aandsfattige Byg- ninger, ja selve Kirken, der dog endnu siges at repræ- sentere hellige Øjemed, opføres sædvanligvis ved den billigste Entreprenør, den, der modtager Bestillinger pr. Priskurant og udfører dem pr. Dusin! Og naar det und- tagelsesvis er virkelige Kunstnere, der faar den Opgave at udføre et offentligt Arbejde, da vurderes Kunsten endnu saa ringe, at medens man sørger for, at baade Samtiden og Efterverdenen skal ihukomme Navnet paa Giverne, nævner man næppe Kunstnerne! — De »er jo betalte«, som der ved en saadan Lejlighed saa beteg- nende blev ytret. At den Del af hans Sjæl, som Kunst- neren har nedlagt i sit Værk, just er, hvad der gør dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 23:33:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free