94 LIVSBEHOV. og hvor Musiken sønderslider Vaaraftenens Stilhed og Toner. Vil der mon nogensinde komme en Tid, da »Skan- sen«s Hegn ogsaa omfatter Hasselbakken for at bevare den blot som et Kulturbillede fra Aarhundredets Slutning? — En Tid, da man i Stockholms herlige Omgivelser kan finde Steder, hvor en festlig Stemning kan nydes paa fornem Vis, i afsides Ro, medens man er omgiven af smukke Bygninger og Udsmykninger i fuldtonende Harmoni med den Natur, i hvilken de fremtræder — en forædlet Form af de landlige Værtshuse, hvori Bell- mann befandt sig vel, og hvor ingen stilløs Stas øde- lagde Naturindtrykkene ? Kommer den Tid — da maa forud for den være gaaet en langvarig, grundig Kultur af Skønhedssansen og Natur- sansen, en Kultur, der maa være begyndt lige fra Barn- dommen. Da har Ungdommen ikke længer tilbragt Femtedelen af sit Liv i øde, for alle Skønhedsindtryk blottede Skolelokaler, da har man ikke spildt Tiden med at indskærpe Barnet unødvendige Moralbud, som t. Ex. at de ikke maa begære deres Næstes Svend eller Pige — en Fristelse, der ikke er nærliggende for normalt anlagte B ø r n ! M e n m a n h a r i S t e d e t d e r f o r i n d s k æ r p e t d e m : a t de ikke maa beskadige Træer eller oversaa Jorden i Næstens Skov med Madpapirer, at de ikke maa over- male Væggene med Navne, kaste Flasker mod Statuer, eller tillade sig utallige andre Ting, der er uforenelige med legemlig og aandelig Renlighed! At præke et smukt Væsens og en smuk Opførsels Lov, det er den rette Maade at opdrage Børn — de intensiveste af alle Sensualister — til ædlere Følelser og ædlere Adfærd