KULTURDYRKNING. 95 paa alle Omraader, Den elementære Kulturdyrkning maa begynde med det ydre Liv for siden at gennemtrænge og omskabe det indre. Kultur dyrkes ikke tilstrækkelig ved, at man indprænter Budene, thi dem har mange raa Mennesker fulgt — endmindre ved at man indprænter Kongerækker, thi den Kundskab er der mange brutale Mennesker, der har ejet. Folkenes — ogsaa vort Folks — hurtige Modtage- lighed for Kulturdyrkning viser sig ved ethvert, paa rette Maade fremført Forsøg: ved passende Foredrag, Musikaftener og lignende. Og fulgte en Kunstner det Eksempel, den store engelske Maler Watts har givet, blandt xMenigmand planmæssig at udvikle Følelsen for det Skønne i Natur og Kunst, da vilde han ganske sikkert hos vort Folk finde samme kulturelle Vaagen- o hed, som det viser i andre Henseender. De stilfulde vævede og udskaarne Sager, der nu er havnede i nordisk Museum, viser, at vor Almue engang har ejet en hel anden Smagens Kultur end den, hvorom Oljetryk og Godtkøbsstas nu vidner. Flytter man et Øjeblik Tankerne fra disse Omraader til Teater og Musik, og sammenligner man disse Kunst- formers Blomstring — rundt om i Evropa — med Ka- feernes og Varieteernes, da faar man et saa overvældende Indtryk af Kulturens Tilbagegang, at man forfærdet redder sig ind i andre Sfærer, t. Eks. Selskabslivets. Men selv med Hensyn til dette klages der i Al- mindelighed — og ikke mindst i Frankrig, hvor Sel- skabeligheden i det moderne Evropa først blev Kultur- magt over et begyndende Forfald. De, der fordum gav Tonen an i Selskabslivet, nemlig Kvinderne, savner den