98 LIVSBEHOV. Flygtigl; — som Pladsen nødvendiggjorde det — har jeg her behandlet et Emne af dyb Betydning. Men selv disse flygtige Antydninger kan maaske hos En og Anden vække Bevidstheden om, at i samme Grad som vi forsømmer Kulturdyrkningen, i samme Grad mister vi store Muligheder for at forhøje vore Livsværdier og højne vor Livsglæde. Alt det meget, hvori vor Tid er forud for andre Tider i Kultur og i Dyrkning af Kultur — om alt dette har jeg ikke talt af den gode Grund, at derom tales der daglig vidt og bredt paa alle Evropas Tunge- maal. Thi de Nutiden kendetegnende rige, kulturelle Muligheder er jo internationale — og det samme er Misbrugene af disse Muligheder. Og ihvorvel jeg i det Foregaaende særlig har paapeget visse nationale Efter- ladenhedssynder, følger vort Land ved sin mangelfulde Kultardyrkning i det Hele kun med sin Tid. I de store Lande bliver Lys og Skygge skarpere, men sjælden anderledes fordelt end i de smaa. Tidsfølgen spores i Reglen senere hos de mindre Folk. Medens man saa- ledes i de store Kulturlande mærker en vis Aftagen i de produktive Kræfter, staar Sverrig — ligesom hele Norden — højt i bildende Kunst, ligesom det sidste Aarti hos os viser en stærk Opgang indenfor Literaturen. Paa Videnskabernes, Opfindelsernes, Samfærdselens og hele den materielle Kulturs Omraade har Sverrig hele dette Aarhundrede igennem vist en uafbrudt Skaberkraft. Som forud bemærket har der imidlertid i disse Linjer ikke saa meget været Spørgsmaal om de Producerende som om den store Almenhed, der tilegner sig deres Værker. Og at denne Almenhed — samtidig med, at