KULTURDYRKNING. 101 blive erkendt lige saavel som Ret til Arbejde; Skønhed vil da blive en lige saa nødvendig Betingelse for fysisk og psykisk Velbefindende som Brød, og Kunsten at leve vil da blive skattet som den højeste af alle frie og skønne Kunster. Lykkes denne Nydannelse, da vil intet Pengetryk og intet Arbejdsaag hindre Nogen i — efter hans med- fødte Muligheder — at vinde en Kultur, der som per- sonlige Livsværdier vil give ham i Eje alt det, som selv de højest staaende efterstræbe som det Højeste. Bevidstheden om at virke for hele Folkets aandelige Behov vil paa den anden Side forhøje Skaberglæden for dem, der danner de nye Kulturværdier. Da vil maaske det blive til Virkelighed, hvad en Idealist blandt mine Venner haaber, særligt for vort Land: at der overalt vil blive rejst smukke Dannelses-Haller, hvor der er Næring at finde for al den Hu og Lyst til Dannelse, der nu — trindt om i Landet — lever og kæmper saa haard en Kamp for Livet. I disse Haller skulde Kulturdyrkningen — ved Bøger og Skønhedsindtryk — naa til Folket i de lange Vinteraftener, de, der nu frem for noget andet virker brutaliserende. Og dér skulde stundom ogsaa Viden- skabsmanden og Digteren, Musikeren og Kunstneren nyde den Glæde, umiddelbart at glæde Andre ved deres Værker. Kulturdyrkerens højeste Opgave i vor Tid er at berede Sindene til denne store Nydannelse. Hvilke store Følelser det er, som maa dyrkes i dette Øjemed, det har en Kunstner aabenbaret os med den Udtryksfuldhed, et Billede ejer, naar det er skabt af Mesterhaand. Max Klinger lader, paa et af Bladene i sin skønne Prometevs-