Stilhed. Wir Alle erkennen mit Goethe in der Natur das grosse Mittel der Beschwichti- gung fiir die moderne Seele, wir horen den Pendelschlag dieser grosster Uhr mit einerSehnsucht nach Ruhe,nach Heimisch- und Stillwerden an, als ob wir dieses Gleichmaas in uns hineintrinken und da- durch erst zum Genuss unser selber kommen. (MENSCHLICHES, ALZUMENSCHLICHES.) Geijers Ord om den Glæde, med hvilken han mindes, at Vejen endte lige bag hans Barndomshjem, vækker hos Mennesker i vort Aarhundredes Slutning en misundelig Følelse overfor de Lykkelige fra forrige Aar- hundredes Slutning, dem, for hvem Paradis endnu var til 1 Thi for vor Fantasi er Paradis ikke længer en Have, omgiven af en hvid Mur med gylden Port og fuld af alle Slags Træer — især Æbletræer. Vort Paradis-Billed dannes af idel Negationer; Vejen maa ikke gaa længer end til Leddet ved Paradishaven, Telefonen maa man der ikke engang have en Anelse om. Posten maa i det Højeste komme dertil een Gang om Ugen, og