SKØNHED. 1 2 7 Den anvendte Kunst har havt en organisk Udvikling, indefra udadtil. Efter at den har nydannet Hjemmene — det Omraade, den hurtigst kunde erobre — begynder den nu at tage fat paa Bygningskunsten. Den vil til- intetgøre Ingeniørernes Retlinje- og Retvinkelparadis og bringe Sejren hjem til den Linje, som — alt i Slut- ningen af forrige Aarhundrede — Baggesen forher- ligede i det berømte Udfald mod Mannheims Byplan, hvilken gav Anledning til hans sprudlende vittige Skild- ring af »en By i ubunden og i bunden Stil«. Sidst- nævnte, siger han, »er ikke blot sammenpakket og sammenpresset, men tilskaaren og tilspidset. Jeg véd ikke, om det ogsaa hemmelig bidrager noget til min Afsky for dens rette Linjer, Kvadrater og Tærninger, at intet i den menneskelige Gestalt er vinkelret eller fir- kantet. Man frygter, at Beboerne i en saadan By alle Øjeblikke støder sig . , . Ogsaa fryser jeg paa en Maade her i Mannheim; jeg stivner. Jeg kunde umuligen løbe her med en vis Fart. Jeg føler det inderlig, jeg kunde umuligen blive forelsket her, i det mindste ikke paa Gaden, som dog i nogenlunde krumme Byer er muligt. Al Varme, al Bevægelse, al Kærlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral eller paa en og anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det lige- gyldige og selv hadefulde er snorlige og kantet. Stod Menneskene, for Eksempel, til Felts i Grupper, i runde Kredse, i Stedet for i Kolonner og Geledder, vilde de danse i Stedet for at slaas. Derfor beror og den hele Taktik paa Vinkler . , . Det ligeste paa Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende Tænder — og dog har den skønne Naturen sørget for, at de staar i en Halvcirkel. Livet er rundt, og Døden er kantet . . .«