LIVSBEHOV. vil den monumentale Bygning igen blive Tidens synlige Samvittighed, i hvis Nærhed hverken Tant eller Bram,, hverken Forfængelighed eller Uærlighed vil vove at stikke Hovedet frem. Ja da vil de nye Bygninger ikke blot fremstaa som redelige Karakterer, de vil tillige blive Indi- vidualiteter, enestaaende Foreteelser, saasom f. Eks. Sans Souci, Rouens Katedral eller Palazzo Strozzi, der lige til hver Enkelthed paa en henrivende Maade er livskraftige og rige Personligheder, Væsner, vi elsker, og med hvilke vi kan udveksle Tanker! Naar Menneskene virkelig saaledes gennemtrænges af Livsværdien i det skønne Bygningsarbejde, da vil det ogsaa efterhaanden blive umuligt, at industrielle Anlæg udføres uden Tanke for Bygningernes Pyntelighed, deres Samvirken med Naturens Linier eller deres Hensyntagen til Menneskenes Krav om ikke at udelukkes fra Nydelsen at et skønt Landskab. Da vil det ogsaa blive utænkeligt, at Ingeniøren faar Lov at drage sine Jernbanelinier gen- nem de smukkeste Punkter i en Egn, naar denne kunde skaanes ved en ubetydelig Omvej. Og maaske vil det tilsidst blive anset for en Forbrydelse, naar Folkets Re- præsentanter beslutter Ødelæggelse af herlige Pladser og stilfulde Bygninger! Det er jo allerede hændt, at en Minister i et lille kunstnerisk vaagent Land — Belgien — risikerede en Bevillingsnægtelse, fordi han ved et offentligt Arbejde af Sparsommelighed undlod at tage Hensyn til Skøn- heden! I samme Land har Kunstnernes Iver for ved en skøn Form at adle den nye Tids Opfindelser givet sig Udslag selv i Byens Vandbeholdere, Skilte, Lygter og alt andet, der giver Nutidens Gader Karakter, en Karak- ter, der næsten ellers overalt vidner om Parvenuens tomme