SKØNHED. 1 3 5 losiske Krav, der leder vor Tids Mennesker i deres Be- o ' stræbeiser for at give deres ydre Omgivelser den for- maalstjenlige Skønheds og Enheds-Indtrykkenes Præg. Og er disse Bestræbelser lykkedes, mon da ikke Skønhedsfølelsen vil vise sig stærk nok til at tvinge Mennesket til at omdanne selve det nuværende Samfund? Dersom en Gang Alle vokser op friske, frie og fromme, fordi de lige fra Barnekamret og Skolen har været om- givne af nøgen Herlighed og ærlig Nøgenhed ; dersom de ved Kunstens Forbund med Livet daglig oplever ædle og ægte Sanseindtryk; dersom Forfængelighed og Falskhed, Overfladiskhed og Lavhed ikke længer tvinger sig ind paa dem fra Hjemmets Vægge og Gadens Hus- rækker, men selv Stok og Sten præker Sandhed og Retfærdighed, vil da ikke ogsaa den sociale Vanskabthed efterhaanden forsvinde? Ingen vil da for sit eget eller andres Vedkommende kunne udholde Plagen af en hæslig Lovgivning, af sløvende Arbejdsvilkaar og uskønne Samfundsskikke. Kravet til Harmoni mellem vore Om- givelser og vore Livsforhold vil da blive saa bydende, at Samfundslovene tilsidst maa omdannes efter Skønheds- lovene. Og det vil saaledes vise sig som Sandhed - i den mest udstrakte Betydning — at hi beauté est une promesse du honheur! Det er paa dette Løftes Opfyldelse, at alle vor Tids skønhedselskende, sky og saarede Hjærter bier, ikke med bange Tvivl, men med urokkelig Tro 1897—98.