1 3 4 LIVSBEHOV. visse Serier og Grupper af Sanseindtryk tilbage i samme Forbindelse. Og den fortsatte Sammenhoben af ligear- tede Indtryk efterlader faste og sammensluttede Hukom- melsesspor, hvorimod de ved Tilfældigheder sammenførte Foreteelser — allerede derved, at de sjælden gentager sig — kun bliver løst forbundne med hverandre og derfor efterlader flygtige Hukommelsesspor, der hurtigt falder fra hverandre. Det synes mig, som om denne videnskabelige Sæt- ning maatte kunne forklare ikke blot Menneskenes og Kunstens Trang til bestandig at hente Fornyelse fra Naturen, men tillige den Erfaring: at det saa ofte er fra Landbrugsklasserne, at de mest oprindelige Hjærner, Hjærnerne med den rigeste Skaberevne, udgaar. I denne Forbindelse skal jeg blot fremhæve en Konsekvens, som en anden Fysiolog har uddraget af ovennævnte Sætning. Eftersom det er Indtrykkene af Naturens or- ganiske Enhed, der har banet Tænkningens Forbindelses- veje i Hjærnen, trænger Mennesket stadig til lignende Indtryk af en eller anden organisk Enhed for at kunne vedligeholde sin Selvfølelse. Og for det Menneske, der er henvist til at leve i Byen i Stedet for ude i Naturen, er Kunsten det eneste Middel, der i dette Tilfælde kan erstatte Naturen. Det er derfor fysiologisk nødvendigt, at Mennesket fordrer, at Kunsten skal forlene alle de Ting, der omgiver det, med dette Præg af en organisk Helhed, for at det bestandig af sine Omgivelser kan modtage de Indtryk, uden hvilke dets Selvfølelse lidt efter lidt vilde tilintetgøres. Det skulde saaledes ikke alene være bevidste æste- tiske Behov, men ogsaa disse ubevidste fysiologisk-psyko-