1 4 0 INDIVIDUALITET. Mod denne Østerlandets Livsanskuelse — den, der i Buddhismen og Kristendommen naa'r sine Højdepunkter — staar den vesterlandske Livsvisdom, der maner til hensynsløs, fuld og fri Udvikling af egen Personlighed, og som giver Individet Ret til at benytte sig af Alt og Alle som Middel til denne Udvikling. Mange store Aander har hyldet en af disse Yder- ligheder. Stærke Karakterer nærer ofte Tilbøjelighed for det Yderliggaaende, fordi dette synes dem mest gennem- ført, mest storslaaet, og ikke synes at medføre den for en logisk Tanke pinlige Inkonsekvens, det for en helstøbt Karakter modbydelige Kompromis. Den, der alsidigt undersøger Grundbetingelserne for Tilværelsen, indser imidlertid, at man ganske vist gennem hver af disse Yderligheder kan naa til en personlig En- hed, en hel Livsanskuelse — men at dette kun sker ved, at man udelukker Livets Mangfoldighed fra sin Anskuelse saa vel som fra sine Handlinger. Og kun det Livssyn og den Livsplan, som det lykkes at bevare Mangfoldigheden i harmonisk Enhed, kan fuldtud og for bestandig tilfredsstille Menneskenes Børn. Denne Livs- anskuelses Gennembrud er det, vi har været Vidne til i den sidste Halvdel af vort Aarhundrede. Et af Momenterne i dette Gennembrud har været at anvende Evolutionens Love paa alle Livets Omraader. Man er derved kommen til det Resultat, at den menneskelige Kultur er opstaaet og fremdeles sættes i Bevægelse af Kampen mellem Egoisme og Altruisme. Og Følgen deraf er bleven, at man er begyndt at drømme om en endelig Harmoni mellem Selvhævdelse og Selv- fornægtelse, mellem Vesterlandets og Østerlandets Livs-