1 5 2 INDIVIDUALITET. formaner: 1 skulle aldeles ikke sværge — da udlægges dette: Familie og Samfund hviler paa Eder og Løfter. Naar Jesus raader sine Disciple til at bede med faa Ord og i Enrum — da holder de Kristne lange offentlige Gudstjenester. Naar Jesus paalægger sit Ords Forkyndere fuldkommen Fattigdom — da tales der indenfor hans Kirke om Lønningsforhøjelser. Naar Jesus vil, at den ene Haand ikke maa vide, hvad Almisse den anden giver — da skriver de Kristne deres Navn paa Velgørenhedslister og laver Forlystelser af deres Barmhjærtighed. Naar Jesus bestandig formaner: samler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden, thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil Eders Hjærte være; naar han underkender Martha-Naturens Be- kymringer og Omsorg; naar han advarer de Rige og siger, at de vanskelig kommer i Himmerig, og naar Kirkens Fædre i Jesu Aand kaldte al Rente for Aager og fordømte al Aager som Dødssynd — da danner hans Bekendere uforknyt Aktieselskaber, bliver Rentetagere og Børsspekulanter. Naar Jesus siger: bekymrer Eder ikke for den Dag imorgen, ikke en Spurv falder til Jorden uden Eders Faders Vilje — da har hans Bekendere travlt med at brand-, livs- og ulykkesforsikre sig. Naar Jesus befaler, at vi skal gøre alt mod vor Næste og give vor Næste alt, hvad vi vil, at vor Næste skal gøre mod os og give os, eller naar han siger, at vi skal elske vor Næste som os selv, tænkte han sikkert ikke, at man skulde tage hans Ord »billedligt«, fordi han brugte de stærke Udtryk, at man skal give Kappen til den, der har taget Kjortelen, og gaa to Mil med den, der tvinger os til at gaa en! Thi han besvarer Spørgsmaalet: hvem er min Næste? med Lignelsen om den barmbjærtige