- Project Runeberg -  Tankebilleder /
158

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Selvhævdelse og Selvopofrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 5 8 INDIVIDUALITET. sjælden for Troens Skyld nægtet sig selv at uddrage Konsekvenserne af sin Forsken! Hos de fleste store Mænd har man desuden ofte uden videre ladet deres religiøse Tro gælde for kristelig Tro. Der er Over- flødighed af Vidnesbyrd om Kristendommens Indflydelse paa alle de Omraader, hvor nogen Art af Lidelse er bleven lindret, hvor Faldne blev hjulpne til Oprejsning, hvor Lænker blev brudt. Men i Reglen har Kristus havt saa lidt med de fleste kristne Stormænds offentlige Virksomhed at skaffe, at om virkelig en Straale af det hvide, varme Lys, der udgaar fra Jesus, havde kastet sit Skær over deres Embedsværelse, deres Aviskontorer, deres Repræsentantforsamlinger og deres Slagmarker —, saa vilde Pen, Gevær og Kommandostav være faldet ud af de store Mænds Haand! Uforstyrrede af dette Lys har nu Prælater, Statsmænd og Krigere kunnet forvandle Jesus til en opportunistisk Politiker, hvis Ord har været til for at skjule Tankerne! Den kristne Kunstner og Digter har nydt Kristendommen som en smuk Stemning, men han har ikke ladet den lyse i sine egne Værker og Handlinger. Selve det Digt, der er det fyldigste Udtryk for den kristne Middelalders Tro, faar rigest Liv af en jordisk Kærlighed, for hvilken Dante maatte skabe en Himmel, og af et jordisk Had, for hvilket han maatte danne et Helvede! De store Aander, som i Sandhed har været eller er kristne Personligheder og paa samme Tid viser en ægte menneskelig Udvikling, har alle levet et rigt menneske- ligt Liv i Kraft og Magt, i Glans og Glød, før de helt hengav sig til det Evige. Og mer end en stor Aand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 23:33:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free