SELVHÆVDELSE OG SELVOPOFRELSE. 1 5 7 eller sin egen Kærligheds Krav. Og gælder dette selv om Hverdagsmennesker, saa gælder det i endnu højere Grad om Undtagelsesmennesker. Viktor Rydbergs Ytring: at Kunsten og Videnskaben i deres inderste Væsen er evige Hedninger, bekræftes af en anden dybt religiøs Tænker, Ruskin, idet han siger, at han aldrig har fundet en sand Kristen med virkelig Kunstsans. De kristne Kunstvenner, han er kommen i Berøring med, har nemlig været ufuldkomne Kristne, der ikke har vendt deres Tanker helt fra Jorden til Evig- heden. Garschin, den russiske Forfatter, som man træf- fende har kaldt for Altruismens Digter, skildrer en ung Maler, som igennem sin Model har lært Menneskehedens Sorger at kende paa nært Hold. Kunstneren kan da ikke længer beskæftige sig med at male, han maa umiddelbart gøre Godt. Saaledes føler den sande Kristne det altid. Da George Elliot endnu var troende, afholdt hun sig fra at læse Digterværker, thi hun vidste, at »det ikke var med Digtningens Vaaben, at Troens Kamp kæm- pedes«. Og der kan nævnes mangfoldige andre Eksemp- ler, alle vidnende om, at den lange Række af Videnskabs- mænd, Digtere og Kunstnere, Statsmænd og Krigere, der har hyldet den kristne Livsanskuelse, ikke afgiver noget Bevis for denne Læres Universalitet. Thi disse store Aander har i Reglen været ufuldkomne Kristne, og hvad de har virket paa Kulturens Omraade har ofte været ikke fordi, men uagtet de var Kristne. Man véd til Eks- empel om mangen Naturvidenskabsmand, at han ivrigt har hævdet Troens og Videnskabens Uafhængighed af hin- anden. Det kan altsaa ikke have været Troen, der har drevet hans Forsken fremad, men han har tvertimod ikke