Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Selvhævdelse og Selvopofrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELVHÆVDELSE OG SELVOPOFRELSE. 1 5 7
eller sin egen Kærligheds Krav. Og gælder dette selv
om Hverdagsmennesker, saa gælder det i endnu højere
Grad om Undtagelsesmennesker.
Viktor Rydbergs Ytring: at Kunsten og Videnskaben
i deres inderste Væsen er evige Hedninger, bekræftes af
en anden dybt religiøs Tænker, Ruskin, idet han siger,
at han aldrig har fundet en sand Kristen med virkelig
Kunstsans. De kristne Kunstvenner, han er kommen i
Berøring med, har nemlig været ufuldkomne Kristne, der
ikke har vendt deres Tanker helt fra Jorden til Evig-
heden. Garschin, den russiske Forfatter, som man træf-
fende har kaldt for Altruismens Digter, skildrer en ung
Maler, som igennem sin Model har lært Menneskehedens
Sorger at kende paa nært Hold. Kunstneren kan da
ikke længer beskæftige sig med at male, han maa
umiddelbart gøre Godt. Saaledes føler den sande Kristne
det altid. Da George Elliot endnu var troende, afholdt
hun sig fra at læse Digterværker, thi hun vidste, at »det
ikke var med Digtningens Vaaben, at Troens Kamp kæm-
pedes«. Og der kan nævnes mangfoldige andre Eksemp-
ler, alle vidnende om, at den lange Række af Videnskabs-
mænd, Digtere og Kunstnere, Statsmænd og Krigere, der
har hyldet den kristne Livsanskuelse, ikke afgiver noget
Bevis for denne Læres Universalitet. Thi disse store
Aander har i Reglen været ufuldkomne Kristne, og hvad
de har virket paa Kulturens Omraade har ofte været ikke
fordi, men uagtet de var Kristne. Man véd til Eks-
empel om mangen Naturvidenskabsmand, at han ivrigt har
hævdet Troens og Videnskabens Uafhængighed af hin-
anden. Det kan altsaa ikke have været Troen, der har
drevet hans Forsken fremad, men han har tvertimod ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
