i6o INDIVIDUALITET. ikke kan efterleves med hele vort menneskelige Væsen, giver den os da virkelig Menneske-Idealet? Er den da ikke simpelthen en relativ Sandhed, som man har Ret til at prøve og benytte som alle andre menneskelige Sandheder? Og bliver i saa Fald den Livskraft, Jesus meddeler, virkelig væsensforskellig fra enhver anden betydningsfuld, menneskelig Indvirkning? En Lære, der som den kristne forkyndtes under den Forudsætning, at Guds Rige var nært, maatte komme til at indeholde meget, der ikke lod sig forene med vort udviklede Kultur- og Samfundsliv. Og bortset fra, at man om Jesu Liv og Lære har saa yderst faa paalidelige Meddelelser, hvorledes skulde da vel en Personlighed som Jesus, hos hvem saavel hans Tids som hans Naturs Begrænsning saa klart fremtræder; en Per- sonlighed, om hvis Stilling som Familiemedlem eller Medborger vi næsten Intet véd; en ensom, ulærd Mand, som stod udenfor den højeste Form for Menne- skets Tilværelse, Ægteskabet, udenfor de ypperste Kul- turresultater, Videnskab, Literatur og Kunst hvor- ledes skulde han kunnet vise os det Idealmenneskelige paa noget andet Omraade end sit eget? Derfor fik Verden i Jesus vel den absolute Idealist, men ikke det absolute Menneske-Ideal. Ved i hele sin Personlighed at være fuldt identisk med sin Opgave har Jesus været Inkarnationen af Uverds-