MOD. 1 7 9 Store Ord vokser i samme Forhold, som selve Menneskeheden vokser. Nu forstaar vi, at den Enkelte lige saa lidt som Staten kan vinde Lykke og Frihed uden at eje Mod. Men beror det da paa os selv, dette at eje Mod? U d e n T v i v l . M o d b e r o r f r e m f o r a l t p a a , a t m a n v i l eje det. En og anden fødes med Mod. Men de fleste modige Mennesker har for en stor Del selv erhvervet deres Mod. Ingen Egenskab vokser hurtigere ved at øves. Og var det vor Tid bevidst, at Mod er den Grund, paa hvilken Karakteren hviler, da kunde næsten alle Mennesker opdrages til Mod. Men i Stedet for at lære os paa eget Ansvar at ville, vælge og vove, lærer man os at vige og bøje af, at svige Drømmen om at gaa vor egen Vej og kun at følge vor Dæmon. Vi paamindes om det Fordrings- fulde i at ville være en Enhed, om det Gavnlige ved at være et af de Nuller, der betegner Millionen! Man oplyser os om, hvorledes Held og Fremgang staar i omvendt Forhold til Frihedsstræben, og hvorledes Mu- ligheden for at »gøre Lykke« udelukker Tanken om at blive lykkelig paa vor egen Maade. Man viser os Vej til Samfundstinderne, hvor de Mange ofrer til Fordommen, og man advarer os mod at høre til de Faa, der ikke bøjer Knæ. Vi faar tidlig at vide, hvorledes det er gaaet de Dumdristige, der under Partitrykket har holdt paa deres Handlefrihed; der har anset Troskab mod sig selv for betydningsfuldere end det: at være som Andre; der har tilladt sig at have sine egne Grundsætninger i Stedet 12* .