i 8 o INDIVIDUALITET. for at laane hos sine Bekendte; der har fulgt Følel- serne i sit eget Bryst hellere end dem i visse Venners; der er fremkommet med egne Tanker og ikke har villet nøjes med den »almindelige Mening«. Disse Forvovne har i Sandhed faaet deres Løn 1 Deres Venner har beklaget, at de aldrig kunde vide, hvor de havde dem — eller de har skyndt sig at for- lade dem i dyb Smerte over deres Frafald. Deres mange Bekendte har altid vidst, »at de var uberegnelige, karak- terløse og upaalidelige« 1 Den kompakte, styrende Ma- joritet har klart bevist, at de var farlige Mennesker, Mennesker »uden Grundsætninger« 1 Og for at rammes af en saadan Dom har disse Mennesker ikke behøvet at komme med en ny Religion eller en omstyrtende Samfundslære! De har kun behøvet at forsøge paa at forhindre et eller andet Partitryk, hindre, at en uretfærdig Dom blev fastslaaet, og at der blev øvet Tvang paa Samvittighed og moralsk Overbevisning. Eller — de har forsvaret en Persons Karakter, selv om de ikke hyldede hans Anskuelser, eller forsvaret hans Anskuelser, om de end ikke kunde svare for hans Karakter. Ja, undertiden har det været mer end nok, at man i en konservativ Kres har paastaaet, at ikke enhver Radikal er en tvetydig Karak- ter — eller i en radikal Kres, at ikke enhver Konservativ er en Dumrian, for selv at blive anset for tvivlsom i Retning af Ære og Intelligens! Lader man sig ikke i Tide advare, men fastholder sin Idiosynkrasi, at sige sin Mening, følge sin Samvittighed eller dømme efter sin Forstand — saa beror det kun paa Tilfældigheder, om