Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 29
trædende rolle; men hertil manglede hun evnerne. Herske
syg og indtaget i sin rang, led hun übeskrivelig ved at blive
behandlet som etnul. Hun taalte ingen magt ved sin side
og hævnede sig for tilsidesættelser, der pinte hende, ved
naalestik, som hun delte ud til høire og venstre, nåar hun
kunde komme til at gjøre det.
Prinsesse Victoria var smukkere end sin ældste søster, og
hun var af naturen mild og god. Om hun havde havt mod
til at følge sit hjerte, vilde hun sandsynligvis have gjort
hoffet behageligere end det var. Men hun var flegmatisk for
ikke at sige apatisk. De fire prinsesser havde desuden kun
én vilje, og det var Adelaides!
Sofie den. yngste havde et mere end almindelig
uheldigt ydre, og hun var aldeles forskræmt. For at slippe
at se paa folk, og for dog ved leilighed at kunne gjenkjende
dem, havde hun tilegnet sig et sky sideblik, der gav hende
lighed med en hare. Hun var saa forlegen, at man kunde
være sammen med hende aarevis uden at høre et ord af
hendes mund.
Og dog fandtes der øieblikke, hvor denne eiendommelige
prinsesse kunde blive forekommende og meddelsom; dette
hændte nemlig, nåar det var tordenveir!
Saa stor var hendes rædsel for uveir, at hun ved disse
leiligheder nærmede sig mennesker, om de var noksaa übe
tydelige: glimtede et lyn, trykkede hun deres hænder, hørte
hun et tordenskrald, kyssede hun hofdamerne af skræk. Men
saasnart det gode veir var kommen tilbage, kom ogsaa hen
des stive holdning igjen; atter gik hun forbi alle mennesker
uden tilsyneladende at se dem.
Først nåar et nyt uveir opvakte hendes angst, kom plud
selig hendes imødekommenhed paanyt til syne.
Efter deres moder, Marie Leczinska’s død, havde disse
prinsesser en tid opfyldt vertindepligterne ved hoffet. Fangen
i sine elskerinders garn, saa kongen dog forholdsvis ikke
meget til sin familie.
Hver morgen gik han ad en skjult trappe ned til prinsesse
Adelaide; undertiden havde han en kop kaffe med, som han
dråk i hendes værelse.
Prinsessen trak i en klokke, der underrettede Victoria om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
