- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
36

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
af Berry hele sit liv; og han besvarede med hulken de før
ste røster, der kaldte ham „Dauphin".
Uden forbindelse med udenverdenen var han blot kjendt
paa grund af modsætningen mellem det liv, han førte, og
det, der blev ført i Versailles. Han lod bygge et taarn, hvor
han lod indrette en smedje. Verkstedets luft hvilede over
hans personlighed og hans tilsmudsede hænder. Grevinde
du Barry kaldte ham „den tykke, uopdragne gut". Grev
Mercy-Argenteau den østerrigske gesandt fortæller, at
han næsten altid var optaget med at smede, mure, flytte
materialer, og at han forlod sine arbeider badet i sved og
med et saa overanstrengt udseende, som om han kom fra en
kampplads.
Hofmændene oversaa den sparsommelige, lidet talende
prins, der levede udenfor skjønhedens rige. Men folkemenin
gen kaldte ham „den længselsfuldt ventede"; og paa sine
landlige spadsereture likte han at gaa ind til bønderne, pas
siare med dem og trykke dem i haanden.
Han merkede ofte, at hoffet henvendte sine ærbødigheds
beviser til hans brødre istedetfor til ham; det nedslog ham
og gjorde ham mere forlegen og übestemt, end han var af
naturen.
Som barn fandt man ham grædende, medens hans sø
skende legede rundt om ham.
„Hvem skal jeg holde af," raabte han med taarefyldte
øine; „her er jo ingen, som bryder sig om mig!"
Og da en mand fra landdistrikterne holdt en tale til ham
og roste ham, svarede han heftig:
„De tåger feil; det er ikke mig, som er begavet, men min
broder, greven af Provence!"
I saadanne øieblikke havde tante Adelaide tåget ham ind
til sit hjerte og lagt grunden til det tillidsfulde og fortrolige
forhold mellem dem.
Ludvig var retskaffen, og ban elskede folket; men han
manglede den fasthed, som indgyder respekt. Hans godhed
gik ofte over til svaghed, hans aabenhjertighed blev frem
fusende heftig, hans spøg var temmelig simpel.
Forsynet havde puttet denne kongeson ind i et borger
legeme : Han var liden og klodset. Hans hoved var smukt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free