Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 37
og han bar det med værdighed; men den for sterkt hvelvede
pande, de udstaaende, nærsynede, glansløse øine gav ham
noget übestemt og uintelligent, som hans vaklende gang og
forlegne holdning forhøiede endnu mere.
Hans stemme var haard, nåar den ikke slog over i piben.
Hans håar strittede til alle sider; thi han havde den vane
uafladelig at fare med fingrene gjennem det. Han viste sig
hyppig med smudsige klæder, sorte hænder; han manglede
overhovedet de ydre fortrin, som man venter at finde hos
efterkommere af en gammel og ædel slegt.
Han skyede kvinder; deres selskab var ham en plage. Da
hans følelser endelig vaagnede for den indtagende kvinde,
der var bestemt til at dele hans skjebne, var hans kjærlighed
længe ude af stand til at overvinde hans forlegenhed. „Han
er ikke som andre," sagde Ludvig den femtende om "ham.
Og en hofmand kaldte ham ikke uden grund: „det bedste,
men ikke det mest tiltrækkende menneske i kongeriget!"
Ved bryllupsmaaltidet havde kronprinsen spist med sin
sædvanlige, umaadelige appetit.
„Besvær ikke din mave for meget," kunde bedstefaderen
ikke afholde sig fra at sige til ham.
«Hvorfor ikke?" spurgte kronprinsen. ,Jeg sover bedst,
nåar jeg har spist godt tilaften."
Brudeparret trak sig tilbage, og han fulgte sin unge hustru
til brudekammerets dør. Der blev han staaende, bukkede og
ønskede hende høflig godnat. Saa skyndte han sig bort, som
om hendes person havde indgydt ham rædsel.
Egtefællerne mødtes ved frokosten den næste morgen.
Jeg haaber, at De har sovet godt," sagde kronprinsen.
„Meget godt," svarede kronprinsessen; „der kom ikke et
menneske ind og forstyrrede mig."
Denne noget besynderlige indledning til samlivet blev for
talt med tilsætninger og under megen latter ved Ludvig den
femtendes hof.
Det skjær af latterlighed, som bryllupsnatten kastede over
kronprinsen, forlod aldrig Ludvig den sekstende som egte
mand.
I forening med Adelaides uheldige herredømme medvir
kede en feilagtig opdragelse til hans tilbageholdenhed mod
HPrøJH-tSBIBUOTfEM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
