- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
83

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
X
Marie Antoinettes venskaber. Prinsesse Lamballe. Fyrstinden
af Guéménée. Grevinde Polignac.
Marie Antoinette havde en svaghed for at slutte venskaber
med smukke kvinder. Men ligesaa let, som hun kunde fan
ges i et net af skjønhed eller vid, ligesaa let kunde man tabe
hendes sympati; thi var det end ikke vanskeligt at interes
sere hendes livlige natur, saa søgte hendes overfladiske be
vægelighed paa den anden side stadig noget nyt; og hendes
følelser flagrede fra gjenstand til gjenstand.
Saasnart en ny stjerne dukkede op i hendes kreds, kostede
det hende ikke den ringeste anstrengelse at rive sig løs fra
den, som hun dagen før havde overøst med ømhedsytringer
og kjærtegn; og medens den nye veninde badede sig i naa
dens sol, havde forgjængerinden intet andet igjen end übe
hagelighederne ved den svundne gunst og bitterhed over den
lidte tilsidesættelse. Inden hendes forbindelse med grevinde
Polignac sagde man neppe uden grund, at sandt venskab var
fremmed for Marie Antoinette.
Som kronprinsesse havde hun en kort tid følt sig tiltrukken
af hertuginden af Picquigny, den yngste dame ved hoffet.
Hertugindens smag for at efterabe de ældres eiendommelig
heder havde hos kronprinsessen opmuntret den spottelyst,
som skaffede den senere dronning saa mange Hender.
Efter fortroligheden med hertuginde Picquigny fulgte til
hageholdenhed; fra tilbageholdenheden var skridtet ikke langt
til ligegyldighed.
Kronprinsessen vilde mores, og hun skiftede yndling: fru
de Saint-Mégrin blev hertugindens efterfølgerinde.
Efter fru de Saint-Mégrin fulgte hofdamen, fru de Cossé.
Efter fru de Cossé kom endelig marquisen af Langeac.
Aaret før Ludvig den femtendes død gjorde en ung skue
spillerinde, frøken Raucourt, stor lykke i Frankrige. Kron
prinsessen interesserede sig for hendes sjeldne talent og for
hendes person. Hun indbød hende til Versailles, smigrede
hende, betalte hendes gjæld og overøste hende med kjær
tegn.
6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free