Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Marquisen af Langeac, som paa den tid stod høit i Marie
Antoinettes naade, blev skinsyg ved synet af hendes ømhed
for frøken Raucourt. Hendes bebreidelser og taarer havde
imidlertid ikke anden virkning, end at hendes egen veninde
tid sluttede brat, medens afstanden i rang en tid syntes glemt
mellem kronprinsessen og Thalias præstinde.
I et aftenselskab hos grevinde Noailles blev prinsesse
Lamballe forestillet for den vordende dronning. Marie An
toinette havde neppe faaet øie paa denne yndige skikkelse,
før alle hendes tidligere venskaber blegnede.
Marie-Therese Louise af Savoyen - Carignan var født i
Turin den ottende september 1749; hun var datter af prins
Ludvig Victor af Carignan og prinsesse Kristine Henriette af
Hessen-Rheinfeldt-Rothenburg. Sytten aar gammel var hun
kommen til Frankrige for at indgaa egteskab med prins Lam
balle, eneste søn af den for sin godgjørenhed og ædle karakter
høit anseede hertug af Penthievre.
Forbindelsen havde været ulykkelig. Forledet af sin svo
ger, hertugen af Chartres, havde prinsen efter brylluppet
kastet sig ind i udsvævelser; han døde efter et aars egteskab
som følge at sit usædelige liv.
Hans enke var en af det franske hofs mest sympatetiske
skikkelser. Man har kaldt hende „vaaren i hermelinsdragt",
„rosen under sneen".
Utallige beretninger blev opfundne og bragte rundt for at
skade andre kvinder, der levede i Marie Antoinettes nærhed;
men ingen skygge hvilede nogensinde paa denne kvindes
rygte, og ingen fiende vovede at drage hendes renhed i tvivL
I den første sorg over sin egtefælles bortgang havde hun
trukket sig tilbage til et kloster; senere boede hun hos sin
svigerfader, der elskede hende som sit eget barn.
Da hun i anledning af en stor festlighed blev kaldt til
Versailles, vakte hendes skjønhed almindelig beundring. Lud
vig den femtende blev aldeles bedaaret af hende; grevinde
du Barry og hendes parti begyndte at frygte, at prinsesse
Lamballe vilde blive dronning af Frankrige, og at elsker
indens tid var forbi.
Hun viste imidlertid ingen imødekommenhed mod den
gamle konge. Hendes ungdoms prøvelser havde gjort hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
