Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
personlighed, som drog Marie Antoinette til denne dames
såloner. Hjertet alene bandt hende til hendes næste veninde,
grevinden af Polignac.
Fru Polignac’s tilsynekomst var ligesaa uheldsvanger for
dronningen, som fordelagtig for hende seiv og alle hendes
slegtninge.
Da prinsesse Lamballe var bleven udnævnt til intendant
inde og fru Noailles havde trukket sig tilbage fra sin post,
havde der, som vi ved, ogsaa fundet andre personal-foran
dringer sted i dronningens nærhed. Blandt disse kan næv
nes, at grevinde Diana de Polignac var bleven forelæserinde
ved hoffet.
Marie Antoinette var temmelig kjølig mod denne dame,
som hun med rette fandt egenkjærlig og koket. Diana forstod
ikke destomindre at skaffe sig adgang til herskerindens smaa
aftenunderholdninger, hvor hun var meget frygtet paa grund
af sin spottelyst.
En aften forestillede hun sin svigerinde for dronningen.
Gabrielle Jolande Claudine Martine Polastron var født
1749; hun havde 1767 egtet grev Julius Polignac, en fattig
adelsmand fra Auvérgne.
Før sin fremtræden i Versailles havde hun ført en übe
merket tilværelse paa landet. Hun havde søgt sin ære i at
være en flink husmoder; det synes, som om intet havde været
fjernere fra hendes tanke, end at blive snyltegjest i en kon
ges palads.
Dronningen saa grevinde Polignac og udmerkede hende
straks paa den mest paafaldende maade. Her mente hun en
delig at finde det, som hun saa længe havde søgt: et hjerte,
der forstod hende og som fuldstændig kunde sympatisere
med hende.
Hun forundrede sig over, at hun ikke tidligere havde mødt
hende paa sin vei. Grevinden svarede, at da hun og hendes
mand ikke var formuende, havde de ingen anledning til at
leve ved hoffet.
Svaret var naivt, men samtidig klogt. Hendes indtagende
væsen havde behaget Marie Antoinette; hendes fattigdom
øgede hendes tiltrækningskraft. Det syntes for dronningens
øine, som om skjebnen her havde begaaet en uret, som det
laa nær for hende at sone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
