Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
Hendes kongelige veninde, som hadede ceremoni-spørgs
maal, havde ved udnævnelsen ladet omfanget af hendes pligter
og rettigheder være übestemte. Dette fremkaldte uenighed
mellem intendantinden og hoffets damer. Hvert øieblik op
stod der vanskeligheder vedrørende etiketten. Hoftjenesten
udførtes siet, og der var misnøie overalt.
Dronningen maatte uafbrudt høre paa klager og afgjøre
stridigheder; hun blev ærgerlig paa sin veninde, og hendes
hengivenhed afkjøledes lidt efter lidt. Uden foreløbig at slippe
prinsessen, gjenoptog hun sin tidligere jagen fra venskab til
venskab. Men de nye veninder, som morede hende for en
tid, var saa ivrige efter at drage fordel af herskerindens naade,
at hun meget vel indsaa, at fru Lamballe var den bedste og
ærligste ven. „Hun er den eneste kvinde, jeg kjender," sagde
hun, „som ikke har vrede i sin sjæl. Hos hende finder man
hverken had eller skinsyge."
Blandt veninderne fra hin periode fortjener endnu kun en
eneste omtale, nemlig fyrstinden af Guéménée. Hun var
en niece af den tidligere omtalte grevinde de Marsan og
begyndte sin løbebane ved hoffet som guvernante for prin
sesse Elisabeth.
Fyrst Guéménée og hans hustru levede et overmaade
muntert liv, og dronningen fandt fornøielse i at tilbringe aft
nerne hos dem.
Deres kreds bestod udelukkende af yngre kvinder og
mænd; og man opførte sig i fyrst Guéménée’s såloner paa
en saa upassende maade, at det vakte anstød. Man spillede
høit, og der førtes slibrig tale. Man opførte theaterstykker,
som, ifølge en samtidigs udsagn, „kun kunde spilles for fyr
ster og uanstændige kvinder." Saa letfærdig var tonen i
dette hus, at de fleste indbudne damer en dag fandt sig for
anledigede til at gaa sin vei.
Men dronningen blev. Hun besøgte aarevis fru Guémé-
hus hver aften og morede sig kostelig i et selskab, som
andre fandt upassende.
Kongen delte ikke hendes smag. Da hans hustru en gang
havde overtalt ham til at følge med derhen, blev han alvor
lig vred over, at man vovede at byde ham noget saadant.
Det var forlystelsessyge mere end smag for vertindens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
