Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
tede, kort sagt, ad privatlivets smale trappe at naa op til
æresposterne i det kongelige slot.
Grevinde Polignac var et særdeles brugbart redskab i disse
menneskers hænder. Hun blandede sig i alt muligt: i dron
ningens hofholdning og i kongens politik; hun søgte tilmed
at afsætte og indsætte ministerier.
Hendes svigerinde Diana levede saa fuldstændig for sine
venner, at hun glemte, at hun stod i prinsesse Elisabeths
tjeneste. Kongens unge søster gik næsten altid alene og
flygtede en vakker dag til et kloster; Ludvig maatte i egen
person hente hende hjem.
Skjønt man i Marie Antoinette overdrevne ømhed for
fru Polignac saa en unaturlig forvildelse, som næsten hele
Frankrige troede paa, udpegede man samtidig forskjellige
herrer ved hoffet som hendes elskere. Og det kan ikke be
strides, at de rygter, som spredtes ud, undertiden havde en
grund.
Hendes uforsigtighed var grænseløs.
Da hun, efter at have besøgt den syge fru Polignac, blev
angreben af mæslinger, havde hun det merkelige indfald at
vælge fire herrer, der skulde være hos hende i Trianon, hvor
hun laa tilsengs. Blandt disse var grev Valentin Esterhazy,
som onde tunger dengang udpegede som hendes elsker.
Kongen, der i regelen føiede sig efter sin hustrus luner,
tillod, at herrerne trak sig tilbage med hende i Trianon,
medens han seiv forblev i Versailles; thi han var bange for
smitte.
De fire sygepleiere gjorde nar af kongens smittefrygt; de
ønkede at blive hos dronningen baade nat og dag. Marie
Antoinettes gamle ven grev Mercy maatte opbyde hele sin
overtalelseskunst for at formåa dem til at gaa fra hende
klokken elleve om aftnerne og ikke komme ind igjen før
næste dag.
Ved hoffet og i byen talte man ingenlunde overbærende
om dronningen og hendes sypepleiere; man morede sig med
at udpege fire damer, som skulde pleie kongen, dersom han
blev sengeliggende.
En aften dansede hun med grev Dillon, „den smukke
Dillon", som man kaldte ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
