Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 97
fra saa store, som kongeparrets Render fik mængden til at
tro. Det smukkeste og det, som kostede mest, var parkan
lægene rundt huset.
Det er bevist, at dronningens forbedringer, samt udgiften
ved at holde huset og haverne istand, ikke overskred to
millioner, fordelte paa tolv aar. Det var visselig meget i for
hold til den herskende nød; men det var lidet i forhold til
hoffets øvrige udgifter og de summer, som bortødsledes til
andre ting.
Har ondskaben forstørret beretningen om udgifterne i
Trianon, saa indesluttede livet derude dog sine farer. Scep
teret og hyrdestaven passer ikke sammen; det var uklogt,
om end kun for en stakket tid, at ombytte guldkronen mod
en krans af markblomster.
„Privatlivet og dets behageligheder," siger Goncourt, „er
forbudt de kongelige personer. Man vil, at deres fornøielser
skal være kongelige, at deres venskaber skal være uden for
trolighed, at deres smil skal være offentligt, og at det skal
deles ud til alle. Ikke engang deres hjerte tilhører dem seiv;
det er ikke tilladt dem at hengive sig til følelser. Viser dron
ningen sin egen smag, den smag, der er forenlig med hen
des kjøn, hendes alder, hendes sjæls enfold, hendes hjertes
tilbøielighed, da opnaar hun ligesaalidt hofmændenes over
bærenhed som onde tungers taushed eller historiens barm
hjertighed!"
Denne erfaring blev lang og smertelig for Marie Antoi
nette.
Trianon, hvor livet saa saa uskyldig og fredelig ud, var
en intrigekreds, hvor man gjorde stormløb mod hende for
at faa gunstbeviser, og hvor hun havde vanskeligere for at
modstaa sine venners paatrængenhed end i det ceremonielle
Versailles. De behagelige kvinder, de livlige, underholdende
mænd turde her rive maskerne af og vise sin ærgjerrighed
og sine fordringer.
En af herrerne, som spillede firhændig med dronningen,
tragtede efter at blive minister; en anden, som morede hende
med sine vittigheder, ønskede at blive gesandt. En tredie
gjorde sig umage for at opnaa en høi hofstilling. Af samværet
med herskerinden ventede man lykke, embeder; man ven
Clara Tschudi: Marie Antoinette 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
