Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 103
Vi har set, at Marie Antoinette skyede selskab med er
farne kvinder, og at hun foretrak det andet kjøns beundring
og smiger fremfor sit eget kjøn, nåar man kom med for
maninger eller raad. Hun manglede ingenlunde aand; men
hun gjorde intet forsøg paa at glimre ved sin intelligens.
Vi ved desuden, at hendes kundskaber var i høieste grad
mangelfulde.
Hendes bibliotek i Versailles saavel som det i Trianon
var næsten udelukkende fyldt med verker af usædeligt ind
hold. Bøgerne var valgte af hendes hoffolk og læstes af dem
med undtagelse af enkelte slibrige romaner og de theater
stykker, hvori hun ønskede at figurere, aabnede Marie An
toinette som dronning neppe en eneste bog.
Hun søgte ikke en gang den udvikling, som selskabslivet
byder. Vilde man fordybe sig i et alvorligt emne, prægede
kjedsomhed hendes ansigtstræk. Hendes maade at føre en
samtale paa var springende og afbrudt; hun hoppede fra
gjenstand til gjenstand og lo over dagens smaabegivenheder.
Hvad der morede hende allermest var sladder og skandaler,
der blev forebragte med vid.
Literaturen beskyttede hun end ikke saa meget, som skin
net fordrer det af dronningen i et mægtigt rige. Hun mang
lede al forstaaelse for sit lands storheder inden filosofi og
digtekunst; hun havde overhovedet intet øre for tidens røster.
Voltaires besøg i Paris var en begivenhed i hendes mands
regjeringstid og fængslede hele Paris’s opmerksomhed.
Denne konge af geniets naade, som døde kvalt af laurbær
kroner og af folkegunst, var neppe ankommen, før han udtalte
ønsket om at blive modtaget af Ludvig og Marie Antoinette;
den store spotter,hvis forfængelighed er næsten ligesaa kjendt
som hans navn, tørstede endnu som otti-aarig efter hofsmil
og gunst af kongen Han havde kaldt Frankriges unge dron
ning „den guddommelige Antoinette" og udtalte, at „han
følte den mest levende beundring for hende."
Men Ludvig saa i ham kun en fiende af kristendommen
og især af katholicismen.
Marie Antoinette nærede ligesaalidt interesse for hans fore
fattervirksomhed som frygt for hans nedbrydende virksomhed.
Hun blev bestormet med bønner om at modtage ham i Ver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
