Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
sailles. Denne ene gang optraadte hun imidlertid meget be
stemt ligeoverfor sine venner: Hun erklærede, at hun ikke
ønskede at se ham; og hoffets porte forblev lukkede for den
store mand.
Voltaire var skuffet. En af hans venner trøstede ham med
følgende ord:
„Lad mig fortælle Dem, hvad De vilde have oplevet i
Versailles: Kongen vilde med sædvanlig taktfuldhed have
leet Dem lige i ansigtet. Dronningen vilde have talt om
theatret. Greven af Provence vilde have udspurgt Dem med
hensyn til Deres indtægter; hans gemalinde vilde have ei
teret et af Deres vers. Grevinden af Artois vilde ingenting
have sagt; hendes mand vilde have underholdt Dem om „La
pucelle" *)."
Parisernes jubel bragte ham til at glemme kongeparrets
tilbageholdenhed.
„I nogle uger," siger greven af Ségur, „fandtes der to
hoffer i Frankrige: den gode Ludvigs i Versailles, hvor der
var bleven stille, og Voltaires i Paris, hvor der dag efter dag
lød larmende hyldest."
Filosofen fra Ferney var ikke gjenstand for begeistring,
men tilbedelse. Dronningen hørte gjenlyden af de stormende
hyldningsraab. De vakte hendes nysgjerrighed; men hun for
stod dem ikke. Medens man i „Théatre frangais" såtte laur
bærkransen paa digterens hoved, og han grædende af bevæ
gelse mumlede: „I vil kvæle mig under roser", sad Marie
Antoinette i operasalen i nærheden; hun havde ikke agtet
det umagen værd at besøge skuespilhuset denne aften.
Heller ikke naturalismens repræsentant Jean Jacques Rous
seau formaaede at aftvinge hende den ringeste interesse.
Grim fortæller, at hun en dag besøgte Ermenonvilles haver,
fulgt af hoffet.
Hun opholdt sig længe paa poppel-øen, hvor Rousseau laa
begravet; man haabede, at det var tanken paa den heden
gangne filosof, der havde drevet hende til valfarten did.
Men saa megen hæder var ikke den dag forbeholdt Rous-
minde.
*) Berømt satirisk digtning af Voltaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
