Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Det var et raseri og en skrigen, saa at man var nødsaget til
at skille folk ad.
Piccini’s beundrere fandt det stemmende med god tone
at holde for ørerne ved lyden af Gluck’s musik; Gluck’s til
hængere betragtede det som pligt at græde af begeistring,
nåar de hørte sin mesters melodier.
Kampen mellem de to musikretninger fortsattes i Ludvig
den sekstendes første regjeringsaar. Da Marie Antoinette blev
dronning, lod hun Gluck tilstille en aarlig pension af seks
tusinde francs; og hun gav ham adgang til sine formiddags
modtagelser.
Da hans næste opera, „Alceste", blev opført, og publikum
paanyt viste mangel paa forstaaelse for ham, var hun atter i
sin loge og stillede sit bifald op mod de andres ligegyldighed.
Forbitret og modløs besluttede mesteren efter fem aars
forløb at forlade Frankrige. Men han maatte love sin konge
lige elev at komme igjen; og hun lod ham tildele titelen af
musiklærer for de kongelige børn.
Fru Saint-Huberti var den første sangerinde, som paatog
sig at udføre titelrollen i Gluck’s „Armida". Hun var tysk
af fødsel, men betragtedes som den franske operas mest
fremragende kunstnerinde.
Gluck indstuderede seiv denne rolle med hende, og Marie
Antoinette beundrede i høi grad hendes talent. Hun var mere
rundhaandet mod hende end mod de fleste andre. Frøken
Bertin fik befaling til at sørge for alle sangerindens dragter,
og Marie Antoinette betalte gjentagne gange hendes betyde
lige gjæld.
En paa hin tid europæisk berømt danser, August Vestris,
stod ligeledes høit i dronningens naade.
„Dansens gud", som man kaldte ham, fandt for godt at
behandle sit publikum paa en hofferdig maade, og under
tiden negtede han ganske uden grund at optræde.
En aften, da dronningen var i theatret, havde den unge
mand atter det indfald ikke at ville danse.
Han blev øieblikkelig arresteret.
Forskrækket over følgerne af sønnens übesindighed bøn
faldt hans fader i sin tid en ikke mindre berømt danser
om dronningens tilgivelse for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
