Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 105
Dronningen betragtede graven, fandt arkitekturen smag
fuld og stedet smukt. Saa begyndte hun pludselig at tale
om alt mulig andet; hun viste ikke skygge af forstaaelse
for den mand, til hvis ære monumentet var reist.
Musik var det eneste talent, som Marie Antoinette var
i besiddelse af, og omtrent den eneste interesse, som hun i
hine aar eiede; den er den eneste kunst, som hun med sand
hed kan siges at have beskyttet.
Midt i hendes forlystelsessyge og hendes ustadighed paa
andre omraader var musiken hende meget kjær. Hun fort
satte som dronning at tåge musik- og sangundervisning. Hun
lærte at spille harpe; og hun gav meget hyppig konserter i
sine værelser. Vel lærte hun aldrig at behandle et instru
ment med færdighed, men hun spillede let fra bladet. Hun
likte at tale om musik, skjønt hun ikke forstod den saa godt,
som hun troede.
,Jeg ynder ikke den franske musik," havde hun sagt
som kronprinsesse; „den har noget tomt ved sig, som for
bauser mig."
Direktøren for den store opera, der ønskede at behage
hende, havde ladet Gluck komme fra Wien for at lede fore
stillingerne i Paris.
For Marie Antoinette var Gluck ikke blot den store kom
ponist, men han var et minde om hendes fødeland og hendes
barndom. Hans „Iphigeniai Aulis" blev indstuderet og opført;
og kronprinsessen sad i den kongelige loge og raabte bravo
for sin gamle lærer.
Det franske publikum delte imidlertid ikke übetinget hen
des smag; Gluck’s mesterverk blev modtaget med kulde.
Opførelsen fandt sted i begyndelsen af aaret 1774. Grev
inde du Barry sad dengang inde med sin magt, og hun be
skyttede den italienske komponist Piccini.
Snart kom det til aaben kamp mellem tilhængerne af den
tyske og tilhængerne af den italienske skole. Familiemed
lemmer blev uenige, venner skiltes. Grevinde du Barry’s
modstandere skreg: „Leve Gluck! Leve kronprinsessen! Ned
med grevinden! ned med Piccini!"
Det gik saavidt, at man i theatrene greb hinanden i haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
