- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
117

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
Prinsessens fødsel var nærved at koste dronningens liv.
Varmen, folkemængden, støien, kanske ogsaa skuffelsen over
ikke at have faaet en søn, fremkaldte en pludselig besvi
melse.
„Luft, varmt vand," raabte fødselshjælperen; „dronningen
maa aarelades."
Prinsesse Lamballe, der for anledningen var kommen til
bage, faldt afmægtig om og maatte bæres ud.
Vinduerne kunde ikke aabnes, man kunde ikke skaffe luft;
kongen styrtede hen og slog en rude ud. Mængden, som atter
trængte ind, blev puffet ud af kammertjenere og gardister.
Der herskede den frygteligste forvirring og skræk.
Efter næsten en times besvimelse vaagnede Marie Antoi
nette. Hendes liv var reddet.
Hun havde ventet en kronprins, og haabet var bleven
skuffet. Men hun var moder til et deiligt barn, der struttede
af sundhed.
„Stakkels lille," sagde hun, da hun trykkede den første
fødte til sit hjerte, „du er ikke den længselsfuldt ventede;
men du skal ikke derfor være mig mindre kjær! En søn vilde
have tilhørt staten. Du vil dele mine glæder og mildne mine
sorger."
Kongen hengavsig uden bagtanke til lykken over sit barn;
han var opfyldt af stolthed over sin nye værdighed.
Nu vidste han pludselig ikke, hvordan han skulde give
nok beviser paa sin kjærlighed. Han løb fra sin hustru til
sin datters vugge, tog den lille paa sine arme, lagde hende
ned igjen, bar hende ind til moderen og forjog ved sin øm
hed Marie Antoinettes skuffelse.
For at slippe at fjerne sig fra hende gav han afkald paa
sine jagtudflugter, en af de faa adspredelser, som han såtte
pris paa. Om morgnerne var han den første ved hendes seng.
Han tilbragte eftermiddagene og aftnerne hos hende. Han
gik hvert øieblik ind for at se til sin datter og blev ikke træt
af at betragte og kjærtegne hende.
Prinsessen fik ved daaben navnene: MarieTherese Charlotte.
Daabshøitideligheden foregik i Paris. Hovedstaden var illu
mineret. Man uddelte pølse, brød og vin til de fattige; og
der blev givet gratisforestillinger i theatrene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free