Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Men folkets glædesytringer var mindre varme og over
strømmende, end man havde ventet. Der var dyrtid i landet,
skatterne var trykkende. Overhovedet var man ikke fornøiet
med, at det var et pigebarn.
Dagen efter Marie Antoinettes nedkomst skrev en af hof
fets damer: „Vi haaber, at dronningen vil opføre sig bedre
næste gang." Keiserinden af Østerrige skrev i et fortroligt
brev:
„Denne lille Maria Theresia er overflødig!"
Hun var nu mere end nogensinde utaalmodig efter at faa
en dattersøn i Frankrige. Som politiker vidste hun, at dette
maatte til for at grundmure hendes datters stilling. Som mo
der ønskede hun det ivrig: hun haabede, at en kronprins’s
fødsel vilde krone moderens huslige lykke.
I sine breve vendte hun stadig tilbage til dette ønske, der
tilsidst næsten blev en fiks idé hos hende. „Vi maa absolut
have en kronprins," gjentog hun uafladelig.
„Utaalmodigheden overvælder mig," skrev hun til Marie
Antoinette. „ Min alder tillader mig ikke at vente. Hidtil har jeg
været tilbageholdende; men i længden bliver jeg paagaaende!
Det vilde være stor skade ikke at føde flere børn af denne
race."
Træt af at blive skuffet skrev hun en maaned senere:
„Endnu ingen udsigter? Det gjør mig fortvivlet. Vi
maa endelig have en kronprins. Vi maa have det!"
Ønsket skulde opfyldes, men ikke i Maria Theresias levetid.
Hendes helbred gik synlig nedad, overanstrengt som hun
var af bekymringer og sorger.
Den 24de november 1780 blev hun alvorlig syg. Lægen
gav hende intet haab; hun modtog alterets sacramente.
Den sjælsterke kvinde vilde ikke lægge sig tilsengs, da
døden nærmede sig. Hun blev oppe til sidste øieblik.
„Jeg har altid ønsket at dø saaledes," sagde hun; „men
jeg frygtede, at det ikke vilde være mig forbeholdt. Jeg ser
nu, at man kan alt ved Guds naade!"
Hun behandlede endnu forskjellige politiske spørgsmaal
med sin søn Josef, traf forordninger med hensyn til sin be
gravelse, beskjeftigede sig med sine fraværende og nærværen
de børn og med sine undersaatter. Hun ordnede enkeltheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
