Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
vedrørende bestyrelsen af sine riger og bevarede overhove
det aandens klarhed og karakterens styrke til sin sidste
stund.
Straks før sin død udtalte keiserinden en sidste velsig
neise over sine børn.
Hendes stemme blev blød og hendes øine fyldtes med
taarer, da hun kom til navnet Marie Antoinette; maaske følte
hun i denne sin afskedstanke, at sorger og farefulde timer
forestod hendes yndlingsbarn.
Dødsbudskabet naaede Versailles den 6te december. Dat
terens sorg var übeskrivelig. Tolv dage holdt hun sig inde
stengt. Hun talte ikke om andet end om sin moder, om hendes
dyder, hendes raad og hendes eksempel.
Denne gang stod hun ikke alene med sin kummer. Trods
fordomme mod det østerrigske keiserhus hørte man overalt
i Frankrige udtryk for respekt og beklagelse.
I Tyskland varsorgen og bevægelsen umaadeligved Maria
Theresias død.
Endog Frederik den anden, hendes haardnakkede mod
stander, var med til at hædre hendes minde.
„Jeg har grædt oprigtige taarer ved hendes død," skrev
han til en fortrolig. „Hun gjorde sit kjøn og tronen ære. Jeg
har ført krig mod hende, men hun har aldrig været min
fiende!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
