- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
124

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Greven af Artois var i hine aar saa optaget af alle sine
fornøielser, han var fyldt af et saa ungdommelig godt humor,
at han smittede svigerinden ved sin overstrømmende livs
lyst. Uadskillelige, som de var, og skjønt en hofmand har
kaldt svogeren „et sikkert thermometer for dronningens yn
dest", havde hendes hjerte og hendes sanser vel alligevel
ingen del i deres fortrolighed.
Men Marie Antoinette tog feil, nåar hun troede, at hendes
virkelige uskyld var nok til at forebygge skandale.
Greven af Provence, der var tronens naturlige beskytter,
hadede sin svigerinde, navnlig efter at hun var bleven mo
der. Midt i „N6tre Dame-kirken", ved den lille Marie The
reses daab, kastede han den fornærmeligste beskyldning mod
hende:
Han var stedfortræder for den fraværende fadder, kongen
af Spanien. Kardinalen spurgte ham, hvilke navne man øn
skede at give det lille barn.
„Det er ikke dermed, man begynder," svarede den konge
lige prins; „det første er at vide, hvem der er barnets fader
og moder!"
Den spodske tone, hvormed han ledsagede ordene, under
stregede kun altfor tydelig hans mening. Ytringen faldt i frugt
bar jord; man gjentog ved hoffet, at greven af Artois var
faderen, og man troede det.
Rygtet cirkulerede en tid, inden det naaede udenfor de
høieste kredse. Men da folkehadet reiste sig mod Marie An
toinette, greb den offentlige mening den beskyldning, som
greven af Provence havde slynget ud, og fastholdt den med
krampagtig iver.
Blandt de herrer, hvis selskab Marie Antoinette fortrins
vis yndede, fortjener baron Besenval en plads; han havde
nemlig flere aar adskillig indflydelse over hende.
Han tilhørte en gammel adelig schweizerslegt. Efter med
ære at have tjent Frankriges konge i syvaars-krigen, var han
bleven feltmarechal og anfører for schweizer-garden i Ver
sailles.
Besenval var ikke længer ung, skjønt han saa ud til at være
det. Han havde bevaret schweizernes tarvelige sæder og var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free