Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES UNGDOM 127
Lauzun havde gjort sin indtræden i den store verden ud
rustet med alle fortrin: han havde et tiltalende ydre, intelli
gens og en behagelig fremtræden. Hertuginden af Choiseul
var hans moster. Nitten aar gammel havde han egtet den
smukke frøken de Boufflers, marechallen af Luxenburgs
barnebarn og arving. Men skjønt hans hustru var ligesaa
dannet og elskværdig som smuk, beskjeftigede han sig meget
lidet med hende.
Dronningen traf ham først hos fyrstinden af Guéménée og
modtog ham med godhed; han var jo en slegtning af hendes
ven, den tidligere minister Choiseul. „To maaneder," fortæl
ler Lauzun, „var jeg hendes yndling."
Han reiste udenlands, men vendte snart tilbage; efterhans
eget sigende steg nu dronningens gunst til en meget høi
grad.
Uden dadel var Marie Antoinette neppe i dette forhold.
Maaske var hun ikke forelsket i ham; men sikkert viste hun
ham en imødekommenhed, der var paafaldende. Lauzun paa
staar, at nåar hun ikke blev hans elskerinde, var det, fordi
han ikke ønskede det.
Hvilke hendes følelser kan have været, saa varede de
imidlertid ikke længe. Hendes velvilje afkjøledes. Men den
smukke adelsmand blev ufortrødent ved at bære en fornær
melig lidenskab til skue.
For at gjøre sig bemerket af herskerinden iførte han sig
en tjeners dragt. Dag efter dag fulgte han hende som en
skygge; natten igjennem blev han siddende som en vagthund
paa tærskelen til hendes soverum.
Hans anstrengelser forblev übemerkede; og dog blev Lau
zun ikke træt af sin tjenerskikkelse.
Da Marie Antoinette en dag vilde sætte sig i sin vogn,
havde han det indfald at knæle for at faa hende til at be
nytte hans person som vogntrin.
Herskerinden, der var nærsynet, betragtede forundret den
formentlige tjener gjennem sin lorgnette. Da hun saa, hvem
det var, lod hun, som om hun ikke kjendte ham, og kaldte
paa en af sine pager.
„Sørg for, at denne tjener faar afsked," sagde hun; „det
er en klodrian, som ikke kan aabne en vogndør."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
